Samarbejder og projekter
For at skabe de bedste betingelser for vores børn og unges dannelsesrejser, samarbejder vi med forskellige kommunale og eksterne aktører.
Dem samarbejder vi med
- Aftenklubben. Med jævne mellemrum tager vi nogle af vores aftenklubmedlemmer med på besøg i andre aftenklubber. Det gør vi både for at skab et bredere netværk for vores medlemmer og for at blive inspireret til hvordan vores aftenklub kan blive endnu bedre.
- Bagekonkurrencen. En årlig tilbagevende efterårskonkurrence, hvor alle klubberne mødes med hver deres hjemmebagte temakage efter et fælles tema. Bedste smag eller/og udseende vinder. Et krav for deltagelse er at det er medlemmerne selv, der har bagt kagen. - med hjælp fra en voksen Til konkurrencen, må man tage alle de publikum med, som man vil. Målet er både at skabe kendskab til de andre klubber og ikke mindst styrke sammenholdet internt i vores klub.
- E-sport. .Samarbejdet har til formål at skaber nye bånd og venskaber med andre børn der har samme interesse. Det munder årligt ud i flere arrangementer, hvor vi mødes og konkurrerer og socialiserer - klubberne imellem. Det kan fx være LAN overnatninger og fortniteturnering i City 2.
- Krea. Kreasamarbejdet er skabt for at inspirerer hinanden og bruge de enkelte klubbers kompetencer, så vores medlemmer kan tilegne sig større viden og færdigheder. Derudover er målet at undgå ressourcespild.
- Playback. En årlig tilbagevende dansekonkurrence, der afholdes hvert forår af sidste års vindere. Her er det både muligt at danse alene eller sammen med andre. Det er vores dansehold, der stiller op i denne konkurrence og de træner et par måneder op til. Til konkurrencen, må man tage alle de publikum med, som man vil. Målet er både at skabe kendskab til de andre klubber og ikke mindst styrke sammenholdet internt i vores klub.
Det er vores medlemmer der selv bager kagen med hjalp fra en voksen - Sport og leg I ferierne laver klubberne i HTK nogle fælles arrangementer med sport og leg som overskrift. Der er konkurrencer, men der er også fokus på hygge og på at møde medlemmer fra andre klubber og på at se deres klubber. Det kan fx være skøjtetur i vinterferien, sommergames i sommerferien og høvdingebold og bordtennis i efterårsferien. I tiden op til arrangementerne øver vi os i klubben så vi kender reglerne og er gode, så vi får det sjovt sammen med de andre. Reglerne bliver altid rettet til så alle får en god oplevelse.
- Vilde Vulkaner. På Vilde Vulkaner, er vi afsted med kommunens andre klubber. Hensigten er at skabe et bredere fællesskab blandt kommunen børn og unge og en oplevelse af klubberne som en samlet enhed.
Ved årligt at deltage i "Bag for en BørneTelefonen" støtter vi op om Børns vilkår og Børnetelefonen. Hvert efterår bager vi således kager og sælger dem foran MENU i Blåkilde, hvorefter pengene doneres til Børnetelefonen.
Vi deltager både for at lære vores medlemmer at hjælpe andre og for at udbrede deres kendskab til børnetelefonen.
Hvert år ligger klubben lokalitet og bål til Sankt Hans aften for Blåkildegård og omegn. Aftenen fungerer som en platform for at mødes på tværs af alder, etnicitet og interesser. - Og derved styrke det gode naboskab. Lokale klubber, foreninger, butikker og er derfor meget velkomne til at byde ind med aktiviteter eller boder denne dag.
Klubben understøtter kommunens 10. klassescenter Linje 10 og varetager deres valgfag "E-sport".
Klubben understøtter Mølleholmskolen og varetager primært undervisning i de kreative fag på mellemtrinet samt valgfag i udskolingen. Klubbens medlemmer kommer primært fra Mølleholmskolen.
Fra 2019 har klubben kørt et gaming-projektet i samarbejde med Taastrup Kommune og psykiatrien med udgangspunkt i et tilsvarende gaming-projekt i Århus kommune. Projektet har til formål at hjælpe 12-17-årige, der har det svært i skolen tilbage på sporet gennem forståelse og anerkendelse af spiluniverset. Målet er at give børnene/de unge bedre selvtillid, selvværd og nye kammeratskaber omkring fælles interesser i spiluniverset. Gennem børnene/de unges successer i projektet, øges deres trivsel og dermed deres motivation til at komme tilbage i skole - eller videre på en uddannelse. Du kan søge om at få dit barn med i projektet ved at sende en mail til jacobla@htk.dk
Vi deltager sammen med kommunens andre aktører i SSP-samarbejdet.
- Det kriminalpræventive team. Klubben har et tæt samarbejde med kommunens kriminalpræventive team. Det foregår blandt andet ved, at områdets kriminalpræventive medarbejder Christian besøger klubben ca en eftermiddag og aften om ugen.